|
| |
| |

|
MORTEN HEIBERG |
|
| |
Morten Heiberg har i mere end 10 år arbejdet målrettet på at være med til at højne fødevarekvaliteten i Danmark. Målet er at skabe mere fokus på gode råvarer, god kvalitet og bedre mad på de danske spiseborde. Som en naturlig del af dette arbejde, blev virksomheden Dessertcirkus etableret. Virksomheden fremstiller en række højkvalitetsprodukter som fremstilles kompromisløst efter de bedste opskrifter og de bedste råvarer. Siden starten har virksomhedens produkter modtaget en lang række priser og udmærkelser i både ind- og udland.
I 1990 blev Heiberg uddannet som kok på Mogenstrup Kro, hvorefter han flyttede til London for at arbejde på The Savoy Hotel. Han fik efterfølgende job ombord på Crystal Harmony som samme år blev kåret til verdens bedste krydstogtskib. Heiberg sejlede Jorden rundt 2 gange, inden han i midten af 90´erne kom hjem og blev Hofkok for Regentparret. Efter nogle hektiske år i køkkenet, var han med til sammen med Søren Sylvest, Mikael Grønlykke og Claus Meyer at starte virksomheden Chokolade-Compagniet. I 2003 åbnede Heiberg sin egen virksomhed, Heibergs Dessertcirkus. Heiberg er fast tilknyttet Kongehuset og fremstiller en række ting på bestilling fra Kongehuset.
Heiberg er fast tilknyttet TV2 Go´Morgen Danmark og er flere gange hver måned på tv for at lave desserter, kager m.m. Ligeledes fungerer han som dommer ved kokkekonkurrencer både i ind- og udland.
Enkeltfarmskakao, chokolade, sensorik, god smag, bedre livsstil, dansk madkultur er nogle af emnerne i Heibergs foredrag. Han holder mere end 75 foredrag om året, både Danmark og Japan.
Morten Heiberg åbnede i 2009 sin første kagebutik i Tokyo. I 2010 og 2011 åbner han yderligere 20 kagebutikker og caféer i Japan.
Vi leverer kager, chokolade, drikke m.m. til EXPO Shanghai 2010 i Kina.
Øvrige meritter
• Forfatter til 10 kogebøger
• Fast madskribent i Bo Bedre
• Vandt EM for kokke i 1993 og 1997
• Modtog i 2002 hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi
• Har modtaget Børsens Fødevarepris 4 gange
• Modtog i 2006 det internationale hædersdiplom "Scandinavian Culinary Award"
• Har 10 gange modtaget Guldsneglen fra Slow Food Danmark
• Røde Kors Ambassadør og medlem af Røde Kors Klub 10
• Officiel leverandør af chokolade til COP15 i 2009
• Officiel leverandør af kager, chokolader, saft m.m. til EXPO Shanghai 2010 i Kina
• Sponsor for Det danske Fodboldlandshold
• Fast deltager ved "Salon du Chocolat" i Tokyo • Marathonløber, har løbet marathon i både Japan og Danmark flere gange.
|
|
| |
|
|
|
|
|